Hop til hovedindholdet

Kræftforeningen Tidslerne logo

3-dages selvhjælpskursus - "Væk dine sanser"


Dato og tid

Fredag d. 19. maj 2017 kl. 15:00 til søndag d. 21. maj 2017 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 14. maj 2017 kl. 20:00

Sted

Fristedet Skæring Strand, Egå, Midtjylland, Plantagevej 14, 8250 Egå Fristedet Skæring Strand, Egå, Midtjylland
Plantagevej 14
8250 Egå

3-dages selvhjælpskursus - "Væk dine sanser"


Arrangementsbeskrivelse

Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer.

Dette ophold har fokus på sanserne og kroppen med tid til ro, gåture ved vandet, god økologisk mad og hyggeligt samvær med ligesindede.

På programmet er Healende fløjtemusik, yoga, dans, foredrag om vitaminer/mineraler.

Deltagelse kræver ingen forudsætninger og tilpasses deltagernes formåen.

Undervisere er blandt andre:

Trine Geltzer Dinesen: Healing med toner fra sjælen, www.sjælens-tone.dk

Med healende fløjtemusik fra hjertet hjælper jeg dig med at forløse sorg, dæmpe stress og angst, skabe nye indsigter og visdom i dit liv, og ikke mindst finde vejen til dit hjerte. DIN tone fra sjælen er et meget effektivt redskab til at åbne op for den proces, du befinder dig i, og musikken vil heale dig på både krop og sjæl.

Pernille Overø: Nærvær gennem bevægelse, www.worlddance.dk

Vi vil sanse kroppen i bevægelse og dans. Ikke dans, hvor der skal læres trin, men dans som en måde at være nærværende og sansende på med dig selv og din krop, som den har det lige nu. Dans, som en måde at vække glæde på. Dans, som en måde at være sammen på uden ord. Jeg guider dig og jer enkelt ind i dansen.

Mette Adler og Rikke Hvistendahl

Rikke og Mette vil fortælle om brugen af vitaminer/mineraler og olier til at styrke kroppen optimalt.

På fristedet forefindes 11 værelser med to enkeltsenge i hver og 5 enkeltværelser. Der er toilet og bad på gangen. Hvis alle skal have enkeltværelser, er der således plads til 16 overnattende. Vi vil derfor opfordre til eventuelt at dele et værelse eller sove hjemme, hvis man bor i nærheden. På den måde kan flest mulige deltage i kurset. Ved tilmelding oplys venligst, hvad der er muligt for dig. Oplys også, om du har behov for speciel kost.

Kursusleder: Helle Haulund Sørensen, aarhus@tidslerne.dk

Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer.
Medlemmer, som ikke tidligere har deltaget i Selvhjælpskurser, har fortrinsret.

Inden kurset vil der blive fremsendt detaljeret program samt deltagerliste med henblik på samkørsel.

Du skal være selvhjulpen for at kunne deltage!


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >