Indlæser
Din krop kender alle svarene v/ kinesiolog Jarle Tamsen
Dato og tid
Tirsdag d. 25. februar 2020 kl. 19:00 til 22:00
Tilmeldingsfrist
Mandag d. 24. februar 2020 kl. 23:55
Sted
Sindal Bibliotek,
Torvegade 15,
9870 Sindal
Sindal Bibliotek
Torvegade 15
9870 Sindal
Din krop kender alle svarene v/ kinesiolog Jarle Tamsen
Arrangementsbeskrivelse
Foredrag om Metasundhed og Kinesiologi.
Hvordan kan vi forstå sygdomme og selv medvirke til helingsprocessen?
Hvordan aktiverer vi bedst kroppens selvhelbredende energier?
Hvor ligger udfordringerne i dag, hvis vi vil passe på vores helbred?
Hvordan passer man på sig selv og andre i samværet med hinanden?
Hvilke nye helingsteknikker er på vej ind i den nye tidsalder?
7000 år gammel viden fra akupunkturens verden mødes med den allernyeste forskning inden for traumeterapi. Vi ser på, hvordan Kinesiologi kan anvendes til at teste kroppens energier, og hvordan vi kan finde frem til sygdommes årsag på det dybeste plan, vi er parate til at håndtere, samt hvordan det kan heales med vores egen bevidsthed.
Når vi kender årsagen kan vi med vores bevidsthed ændre kroppen celler gennem ændring af vore tanker og handlemønstre.
Med udgangspunkt i Dr. Hamers Traumeterapi ser vi på baggrunden for sygdomme og deres helbredelse.
Bruce Lipton hjælper med til at oversætte tanker og følelser til cellebiologi og derved nå ind til de bagvedliggende årsager til sygdomme. Det beskriver han i sin bog ”Intelligente celler”. Her uddybes sygdomme/smerter som et udtryk for kroppens naturlige helbredelsesproces af indre konflikttilstande. Vi går med andre ord fra en verden med trusler som sygdomme uden håb om forebyggelse til en ny verden, hvor sygdomme forstås som muligheder for vækst. Det sker gennem forløsning af de indre konflikttilstande/traumechok.
Din krop går fra at være en modstander til at være din egen intelligente hjælper, som i sit eget sprog fortæller, hvor dine udviklingsmuligheder ligger, og hvordan du selv gør dig rask ved at få enerien til at flyde igen i kroppens energisystem.
Vi vil se på kinesiologien som et spændende værktøj i arbejdet med at afdække både årsager og behandlings-muligheder. Kinesiologi er kommunikation med kroppen, og hvordan man ved muskeltest kan finde frem til årsager til smerter og den bedst egnede behandlingsmetode.
Der vil være demonstrationer under foredraget.
Nøglebegreber:
- Sygdom som vækstmulighed
- Paradigmeskift, den ny tids virkelighedsforståelse
- Menneskehedens udfordringer i den nye tid
- Hjertets vej - Din indbyggede GPS - Kinesiologi som et værktøj til at finde vejen og finde svarene i dig selv.
- Kinesiologien giver dig et landkort og forståelsen af problemet og kan hjælpe diig til at finde redskaberne til at heale dig selv.
Tidslerne serverer lidt godt til ganen i pausen.
Alle er velkomne.
Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. Efter tilmeldingsfristens udløb er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.
Du modtager ikke en fysisk billet. Arrangøren har deltagerliste.
Find dit medlemsskab her:
- Emnefelt i mails fra foreningen starter ALTID med medlemsnummer.
- I medlemsdatabasen - Log på med email og adgangskode. Har du ikke koden tryk på "Glemt adgangskode".
- Det er muligt at betale medlemskontigent på samme side. Vælg fanen "Betal regning".
Ikke medlem? Tilmeld dig gerne Kræftforeningen Tidslerne her
Det er IKKE et krav at være medlem for at deltage i foredraget, men du støtter en god sag og får din billet til halv pris.
Om Jarle Tamsen:
Jeg er 68 år og har siden 36 års alderen haft egen skole i kinesiologi og klinik.
Jeg har følgende uddannelser og underviser i samme områder:
- Biokinesiolog
- Coach
- Tankefelt terapeut, TFT (Lars Mygind)
- Esoterisk kinesiologi
Tillægsuddannelser inden for:
- Akupunktur
- Homøopati
- Kost og ernæring
- Spirituel regressionsterapi
- Kranio sakral terapi
Find vej til arrangementet
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.