Hop til hovedindholdet

Kræftforeningen Tidslerne logo

Gruppeforløb (8 workshops) ved Monica Winther


Dato og tid

Tirsdag d. 12. september 2017 kl. 17:00 til 19:30

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 8. september 2017 kl. 21:00

Sted

IOM-Klinikken, Lyngby, Lyngby Hovedgade 37 st., 2800 Lyngby IOM-Klinikken, Lyngby
Lyngby Hovedgade 37 st.
2800 Lyngby

Gruppeforløb (8 workshops) ved Monica Winther


Arrangementsbeskrivelse

Gruppeforløb med 8 workshops ved Monica Winther, integrativ krops- & psykoterapeut og sygeplejerske. 

Når vi rammes af en livstruende sygdom, vil det helt naturligt bringe os i kontakt med tanker og følelser, som kan være smertefulde og vanskelige at tackle og rumme. Hvorledes kan vi styrke vores evne til at rumme disse og ligeledes komme i kontakt med de selvhelbredende tanker og følelser, som vil påvirke vores livsenergi i en positiv retning?

Det er vores egen livsenergi, som er med til at fremme helingen. Tanker og følelser er ikke ”gratis” - vi kan ikke foregive at være noget andet end det, vi er. For de underliggende tanker/energier, som vi måske forsøger at skjule, pynte på eller i nogle tilfælde slet ikke er opmærksomme på (skyggerne), har deres uundgåelige effekt i vores liv. Det er netop disse (energier), der kan lægge sig som blokeringer for de selvhelbredende kræfter, vi alle indeholder.

Monica Winther vil på sin helt egen, lette, trygge, kreative og klare måde skabe rammerne og facilitere et indsigtsfuldt gruppeforløb.

Gruppeforløbet vil blive et miks af teori, praktiske øvelser samt guidninger.

Vi går tæt på sammenhænge mellem overbevisninger, krop, sjæl og celler. Vi vil rejse gennem kroppens 7 energicentre og eventuelt opleve, hvilke følelsesmæssige, psykiske og fysiske problemer, disse indeholder. Derudover vil vi ved hvert møde sætte lys på kroppens selvhelbredende kræfter, som ligeledes repræsenteres i de 7 energicentre.

For at komme i dybden vil vi ”rejse” ind i ét energicenter ad gangen. Du vil få en oversigt over det energicenter, vi har gennemgået, og tilsvarende gode og effektive øvelser, du kan arbejde med derhjemme mellem møderne. Gruppeforløbet vil også give dig mulighed for at dele og spejle dig i et eller flere mennesker, som står i en lignende situation. Monica Winthers erfaring er, at sådanne grupper kan være meget livgivende og helende. 

Tid: Tirsdage - 12/9, 26/9, 10/10, 24/10, 14/11, 28/11, 12/12 2017 og 9/1 2018. Alle dage fra kl. 17-19.30.     

Tidslerne serverer te samt økologiske snacks i pausen.

Alle er velkomne.

Læs mere om 
Monica Winther her: www.holistisk-psykoterapi.dk

Kursusleder: Charlotte Jacobsen

Gem den mail du modtager ved tilmeldingen, får du brug for at framelde skal du benytte mailen. Efter udløb af tilmeldingsfrist er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.

 

 


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >