Thomas Breinholt er journalist, forfatter og fakta- og dokumentarredaktør med en særlig passion for at undersøge, hvordan vores tanker påvirker kroppen.
Med et solidt naturvidenskabeligt fundament og indsigt i ny forskning formidler han i sine foredrag den fascinerende forbindelse mellem psyke og fysisk helbredelse.
Thomas stiller skarpt på spørgsmålet: Kan man tænke sig rask? – og hvad kræver det i praksis? Deltagerne får både konkrete værktøjer og ny forståelse af kroppens selvhelbredende mekanismer.
Som en af Danmarks mest engagerede formidlere af viden om krop og sind kombinerer Thomas Breinholt sin baggrund inden for biologi og naturvidenskab med mange års erfaring som journalist og dokumentarist.
Han står bag bogen Kan man tænke sig rask? og TV 2-dokumentarserien af samme navn, hvor han undersøger, hvordan tanker og følelser påvirker sundhed – ikke kun i teorien, men i virkeligheden.
Thomas forener videnskabelige fakta med personlige fortællinger og refleksioner. Han giver ny viden om, hvordan sindet hænger sammen med udvikling og heling af sygdom, hvad forskningen peger på som nøglen til at aktivere kroppens selvhelbredende kræfter, og hvordan mental træning kan skabe varig trivsel og sundhed.
Hans foredrag er både inspirerende, tankevækkende og let tilgængelige. Med nysgerrighed, humor og nærvær gør han kompleks viden forståelig og brugbar, og deltagerne får konkrete redskaber til at håndtere stress, ændre tankemønstre og styrke deres egen sundhed.
Kursusleder:
Mai Nielsen, esbjerg@tidslerne.dk 40 15 90 11.
Ved tilmelding modtager du en mail med link til ZOOM.
Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. 7 dage før arrangementet er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.
Find dit medlemsskab her:
Ikke medlem? Tilmeld dig gerne Kræftforeningen Tidslerne her