Hop til hovedindholdet

Kræftforeningen Tidslerne logo

3-dages selvhjælpskursus - På vej mod nye ressourcer


Dato og tid

Fredag d. 31. august 2018 kl. 14:30 til søndag d. 2. september 2018 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Fredag d. 20. juli 2018 kl. 12:00

Sted

Martinus Center Klint, Klintvej 69, 4500 Nykøbing Sjælland Martinus Center Klint
Klintvej 69
4500 Nykøbing Sjælland

3-dages selvhjælpskursus - På vej mod nye ressourcer


Arrangementsbeskrivelse

med temaet Mad, Yoga & Meditation og Livsstil

Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer. 

Opholdet vil give dig tid til ro, fordybelse, meditation, gåture ved vandet og hyggeligt samvær med ligesindede. Derudover vil du få en stor indsigt i kost og fremstilling heraf.

Der vil være inspirerende og lærerige foredrag, yogaundervisning og fælles meditationer samt praktiske workshops i køkkenet.
Alt sammen noget som vil klæde dig bedre på til, at forbedre din livssituation som tidligere eller nuværende cancerpatient.

På kurset vil du møde følgende foredragsholdere:

Irene Larsen (www.spirer.info)

Irene er uddannet kok i 1990. Vegansk og Rawfood kok 2015. Uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed i 2006.
Irene fremstiller enkel og velsmagende retter, udelukkende af økologiske og biodynamiske råvarer som fortrinsvis er lokale og i sæson. Alle retter fremstilles med et minimum af forarbejdede varer, da Irene mener at så lidt forarbejdning af råvarerne er det bedste for optimal næring og raske celler. Alle retter er desuden gluten- og sukkerfri. Der bruges udelukkende økologiske og biodynamiske råvarer som fortrinsvis er lokale og i sæson.
Irene’s mission er at få udbredt vegansk mad og levevis til så mange mennesker som muligt, fordi det har så stor betydning og indflydelse på vores helbred, vores planets klima og på vores dyrs velbefindende.
Her på kurset kommer Irene bl.a. ind på emner som dyrkning af spirer og hvordan de kan bruges i maden. Syre-base balancen, søvn, stress, væske, økologi og Rawfood.

Bettinna Delfs (www.bettinnadelfs.com)
Bettinna Delfs er META-coach, kostvejleder, instruktør i Body Balance og Yin-yoga samt forfatter, kursus- og foredragsholder inden for krop, sind og kost.
Hendes vision er ”At skabe balance i mennesket”. Hovedformålet er at få indsigt i og fjerne årsagen til fysisk og mental ubalance – og ikke kun symptombehandle. Gennem 30 år har Bettinna via sin undervisning i bevægelse, kostvejledning og coaching inspireret mennesker til at opnå en basisk sund livsstil, så de kan føle sig raske, energiske og frie til at udfolde deres fulde potentiale med lethed og glæde.

 

Merethe Brade (www.merethebrade.dk)

Merethe er uddannet Tankefeltterapeut ved Henrik Lund i 2009 og Psyko- og tankefeltterapeut hos House of Awareness ved Henrik Dilling i 2014.
Med tankefeltterapi, slippes bekymringer, genvindes livsglæde og du får mere energi Derudover afhjælper tanketeltterapi bl.a. angst, stress, tankemylder, bekymringer, perfektionisme/kontrol, lavt selvværd, forkerthedsfølelse, fobier m.m.
Der arbejdes med at slippe negative tanker og følelser omkring kræft, og alt det, der følger med: angst, sorg, bekymrede pårørende, ensomhedsfornemmelse, vrede, uretfærdighedsfølelse og afmagt.
Tankefeltterapi er en veldokumenteret behandlingsform, hvor en terapeut eller en selv banker blidt på meridianpunkter i primært ansigt og på hænder samtidig med, at man fokuserer på det ubehag, man ønsker at slippe af med.

 

Christina Ferdinand Pfeiffer (www.manayoga.dk)
Christina er uddannet Yogalærer og mindfulnessinstruktør v/Søren Rasmussen Yogaskolen i Helsingør samt Yin Yogalærer v/ Dhugal Meachem
Yoga og meditation, er et 5000 år gammelt træningssystem for krop og sind, som virker både afstressende og vitaliserende. I yoga arbejder man med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. Yoga er en livsfilosofi. En lære om livet. Yoga er en lære i at leve livet her og nu. Det er et redskab til at stresse af, skabe ro og balance, både fysisk, mentalt og sjæleligt.
Yoga er for alle uanset alder, køn, størrelse og tidligere erfaringer med yoga. Du behøver derfor heller ikke være særlig smidig eller stærk for at kunne dyrke yoga. Du skal bare have lyst!
Her på kurset vil du blive introduceret til yogaøvelser, åndedrætsøvelser, afspændinger og meditationer som du kan tage med dig hjem og nemt implementere i din hverdag.



Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer.


HUSK: Indkvartering på enkeltværelser med eget bad og toilet. Eget sengelinned, håndklæde, yogamåtte og lille tæppe medbringes (sengetøj kan lejes på stedet mod mindre merbetaling. Yogamåtte kan lånes, men giv venligst besked herom forinden)

Kursusleder: Christina Ferdinand Pfeiffer, christina@tidslerne.dk

Selvhjælpskurser er KUN for patientmedlemmer. 

Medlemmer, som IKKE tidligere har deltaget i selvhjælpskurser, har fortrinsret.

Medlemmer, som tidligere har deltaget på selvhjælpskurser, bliver registreret i den rækkefølge, tilmeldingerne kommer ind. Er der IKKE plads til dig på holdet vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt. 

Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. Efter tilmeldingsfristens udløb er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.

Inden kurset vil der blive fremsendt deltagerliste med henblik på samkørsel.

Du skal være selvhjulpen for at kunne deltage!


Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >