Traumeorienteret Yoga - En rejse hjem til dig selv v/Heidi Kristoffersen
Traumeorienteret Yoga (TOY) er ikke en yogastil, men en tilgang til livet gennem kroppen.
Det er et trygt rum, hvor du gennem nænsomme bevægelser, åndedræt og opmærksomhed får mulighed for at finde hjem til dig selv – skridt for skridt.
TOY bygger bro mellem forskning og yogaens dybe visdom. Her handler det ikke om at præstere eller gøre stillingerne “rigtigt”, men om at skabe en oplevelse af ro, nærvær og tryghed i kroppen.
Hvad kan TOY give dig?
Praksissen er enkel – men effekten mærkes dybt:
· Nervesystemet falder til ro, og stress og uro mindskes.
· Søvnen kan blive bedre.
· Du bliver mere fortrolig med kroppens signaler.
· Du oplever at blive mødt i et trygt og respektfuldt rum.
· Du styrker din følelse af tryghed, selvbestemmelse og balance.
Den faglige baggrund
Traumeorienteret Yoga bygger på forskning i, hvordan stress og traumer påvirker kroppen og nervesystemet.
Metoden er inspireret af forskningen fra blandt andre Bessel van der Kolk og udviklet i praksis af David Emerson, der har arbejdet med kropsbaserede metoder til mennesker med traumer.
Studier viser, at deltagere i traumeorienteret yoga kan opleve forbedringer i trivsel, kropsbevidsthed og evnen til at regulere nervesystemet.
FORMÅL
I dag får du mulighed for at mærke metoden på egen krop og opleve, hvordan en enkel praksis kan støtte nervesystemet i at finde mere ro og stabilitet.
🌿 Workshoppen er for dig
· som oplever stress, uro eller kropslig spænding
· som ønsker en blid og kropsbaseret tilgang til regulering
· som er nysgerrig på traumeorienteret yoga
🌿 Ramme & praktisk info
· Varighed: 2 timer
· Maks. 12 deltagere & Heidi Kristoffersen
- Behageligt tøj – gerne med en ekstra trøje og et par varme sokker
- Udstyr er tilrådighed hos 108 Yoga
Ingen erfaring med yoga er nødvendig. Du er velkommen, præcis som du er.
Du deltager som menneske – ikke som patient.
Der er ingen forventning om at dele personlige historier.
![]()
Din underviser:
Heidi er yogalærer, traumeorienteret yogaterapeut og kreativ multikunstner. Hun arbejder med yoga som terapi og skaber trygge, nænsomme rum for kropslig fordybelse – funderet i både faglighed og levet erfaring som brystkræftramt.
Med mange års erfaring fra nationale og internationale lederroller bringer Heidi en klar forståelse for, hvordan tydelige rammer og retning skaber mulighed for ægte forandring. Den indsigt præger hendes undervisning, hvor der er plads til både styrke og sårbarhed, når livet rammer.
Du kan læse mere her:
HEIDI KRISTOFFERSEN - 108 YOGA
Arrangør: Hovedstaden@Tidslerne.dk
Kursusleder: Birgitte Bech, Mobil # 51519352
14 dage før TOY sessionen modtager du deltagerlisten.
Den nærmeste S-togsstation er Gentofte. Der er cirka 10 minutters gang fra stationen til 108 Yoga-studiet.
Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen. 14 dage før arrangementet er det ikke længere muligt at framelde og samtidig få refunderet kursusgebyr.
Du modtager ikke en fysisk billet. Arrangøren har deltagerliste.
Find dit medlemsskab her:
- Emnefelt i mails fra foreningen starter ALTID med medlemsnummer.
- I medlemsdatabasen - Log på med email og adgangskode. Har du ikke koden tryk på "Glemt adgangskode".
- Det er muligt at betale medlemskontingent på samme side. Vælg fanen "Betal regning".
Både patient og støttemedlemmer af Tidslerne kan deltage.
Du kan tilmelde dig Kræftforeningen Tidslerne her
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 22. november 2026 kl. 10:00 til 12:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 14. november 2026 kl. 19:55
Sted
108 Yoga, Gentofte
Udsigten 14
2820 Gentofte
Arrangør
Kræftforeningen Tidslerne, Kreds Hovedstaden
Tlf. +45 51519352
Hovedstaden@tidslerne.dk
Samlet antal tilmeldte: 2
Samlet antal tilmeldte: 2
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser