ZOOM - Introduktionsmøde med formandskandidat: Vibeke Haaning
Zoom – 60 minutters introduktionsmøde med Vibeke Haaning, formandskandidat i Kræftforeningen Tidslerne
Agenda fra kl. 19.00–20.00:
Vibeke Haaning præsenterer sig selv. Derefter er der mulighed for at stille spørgsmål via chatten på Zoom.

Introduktion
Vibeke Haaning (f. 1966) stiller op som formand for Kræftforeningen Tidslerne den 25. april, 2026.
Sygeplejerske og iværksætter (MBA, AAU).
Har drevet privat hjemmepleje i Nordjylland siden 1993.
Blev ramt af anal cancer i 2025 og fandt støtte i Tidslerne.
Lige nu følger TV 2 mig fra cancerdiagnosen i marts 2025 til Ironman i august 2026.
På det nære plan: Understøtte vi bevæger os fremad og sikre et godt og konstruktivt samarbejde internt i vores forening og eksternt.
Præsentation
Jeg vil gerne præsentere mig selv, da jeg stiller op som formand på Kræftforeningen Tidslernes generalforsamling den 25. april 2026.
Jeg er Vibeke Haaning og jeg fylder snart 60 år.
Privat er jeg mor til tre piger. To har jeg selv født, og den tredje fik jeg, da Natalija var ni år. Hun boede på børnehjem i Litauen og havde brug for en voksen. Det blev mig.
Jeg stiller mig til rådighed for Tidslerne, fordi Tidslerne var der for mig, da jeg i marts 2025 fik stillet diagnosen anal cancer. Tak til jer alle sammen. Uden jer ved jeg ikke, hvor min rejse havde taget mig hen. Jeg er evigt taknemmelig for, at I var der for mig.
Jeg har benyttet mig af både naturlig behandling, alternativ behandling og konventionel behandling – herunder 30 dage med stråler og kemobehandling.
Jeg fortæller åbent om mit forløb og har modtaget healing fra adskillige retninger i min rejse mod at blive kræftfri.
Fokusområder, hvis jeg bliver valgt som formand på generalforsamlingen den 25. april 2026:
Det vigtigste for mig er at repræsentere medlemmernes ønsker – i bred forstand – samt at sikre en driftssikker forening drevet af frivillige, så vi kan tilbyde nuværende og fremtidige medlemmer mest muligt for medlemskabet.
Jeg ønsker at sikre, at alle frivillige inkl. bestyrelsen bliver klædt på med uddannelse og viden og har relevant hjælp til rådighed i arbejdet i Tidslerne.
At tiltrække og fastholde frivillige samt understøtte fordeling af opgaver både internt og eksternt.
På det nære plan: at samle foreningen, understøtte at vi bevæger os fremad, og sikre det gode og konstruktive samarbejde internt i vores forening og eksternt.
At Tidslerne bliver ved med at være en forening for alle – og at vi fastholder de gode tilbud til medlemmerne og det lave prisniveau.
Arbejde i retning af, at Tidslerne bliver synlig i hele landet – både med vores formål og vores gøremål.
At vi tiltrækker mere holistisk forskning. Sikre en måde at dele vores historier på og gerne påbegynde arbejdet med at få igangsat holistisk forskning på området. F.eks. at opstarte et samarbejde mellem KU, AAU eller et helt andet forskningsmiljø og vores forening. – vi ved jo, at der er forbavsende mange overlevere.
At vi også øger vores indflydelse politisk.
Dybest set tror jeg på, at 2+2 er langt over 4… Sammen kan vi alt😊
Jeg er et frisk pust😉
Erhvervserfaring
I mit arbejdsliv har jeg været selvstændig siden 1993. Frem til 2011 skabte jeg Danmarks største private hjemmepleje. Jeg solgte virksomheden i 2011 og blev derefter valgt til byrådet i Hjørring, hvor jeg sad i en periode (4 år) som Venstres borgmesterkandidat.
Efterfølgende forlod jeg politik, men har fortsat bevaret en berøringsflade og indflydelse omkring ældre- og plejeområdet på højt politisk plan.
I dag ejer og driver jeg en privat hjemmepleje i Nordjylland med ca. 300 ansatte.
I 20 år har jeg siddet som formand for KA Pleje og i den egenskab forhandlet overenskomster for de fleste privatansatte inden for private hjemmehjælpsvirksomheder i Danmark.
Før det var muligt for private at levere hjemmehjælp, fandtes Hjemmeservice. Der var 4.500 private – typisk virksomheder med 1-5 ansatte – i Danmark. Jeg satte mig for at samle disse virksomheder i en forening. Det lykkedes med FFH (Fællesforeningen for Hjemmeservice), hvor jeg havde to formænd – én for haveservice og én for hjemmeservice indendørs.
Kort sagt er jeg iværksætter, idérig og god til at samle mange mennesker om et fælles mål og vise retning.
Jeg er ihærdig og flittig og sætter en stor ære i at komme i mål med det, jeg sætter mig for. Jeg er vant til at stå med et stort ansvar og trives med det.
Jeg vil sætte en stor ære i at fortsætte med at udvikle Tidslerne sammen med jer.
Du er velkommen til at kigge på min profil på facebook.vibeke.haaning og/eller linkedin.vibeke.haaning.
Erfaring med bestyrelsesarbejde
Gennem de sidste 14 år har jeg siddet i adskillige bestyrelser af forskellig karakter.
I marts 2025 valgte jeg ikke at genopstille i mange af nedenstående bestyrelser, da jeg var usikker på, hvordan mine kræfter skulle bruges.
Nu er jeg raskmeldt og er klar til at fokusere på mit fremtidige arbejde i Tidslerne.
Formand for VT Fonden frem til marts 2025 (uddeling af midler): 4 år.
Medlem af bestyrelsen i VT Fonden: 14 år.
Formand for KA-Pleje frem til marts 2025: 20 år (stadig aktiv).
Formand for Skallerup Klit Fond frem til marts 2026: 10 år.
Bestyrelsesmedlem i Nordjyske Mediehus: 4 år.
Bestyrelsesmedlem på SOSU Nord Skolen: 4 år.
Bestyrelsesmedlem i Skallerup Klit frem til 2026: 10 år.
Bestyrelsesmedlem på Vittrup Friskole: 11 år (stadig aktiv).
Bestyrelsesmedlem af SMV Danmark: 4 år.
Formand for FFH (Fællesforeningen): 9 år.
Byrådet i Hjørring 2013-2017: 4 år (genopstillede ikke).
Derudover har jeg siddet i adskillige mindre boards – typisk i nyopstartede virksomheder.
Uddannelse
Fagligt favner jeg bredt med en MBA fra AAU og en baggrund som sygeplejerske.
Jeg har desuden erfaring som traumeterapeut og med yoga, som jeg både har undervist i og praktiseret i mere end et årti.
I forhold til cancerbehandling har jeg fået kendskab til følgende:
Cancerfri kost
Iltmaskine
Vandrensning
Basisk kost
CBD med THC
Testet løbende med Zinzino
Store mængder C-vitamin
Svampe af forskellig slags
Testet løbende med afføringsprøver via MAHAHO – med både skriftlig og mundtlig opfølgning
Kernehealing
Ayurvedisk healing – jeg har været i forløb én gang om måneden.
Parasitmedicin
Hjælp fra kvantefeltet
Meditation og selvkærlighed
Testet kinesiologi
Træning
Og helt specielt: hvordan jeg har holdt mig selv ren under forløbet – nok mest relevant ved anal cancer.
Strålebehandling og kemo – og læger, som slet ikke ønsker at forstå mig😊
Bemærk: Zoom-mødet vil blive optaget, så det kan deles efterfølgende.
Gem den mail, du modtager ved tilmeldingen. Får du brug for at framelde, skal du benytte mailen.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 21. april 2026 kl. 19:00 til 20:00
Tilmeldingsfrist Tirsdag d. 21. april 2026 kl. 17:00
Sted
Online via ZOOM
På din PC, tablet eller telefon,
du har kun brug for internetadgang.
Arrangør
Mai Nielsen, Kræftforeningen Tidslerne
Tlf. +45 4015 9011
formand@tidslerne.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser